OM PER KROGH SIMONSEN

50 ÅR MED ”FJERNSYNET”

Per er uddannet Radio- og TV tekniker på Phillips i slutningen af 1960´erne, og efter 4 år med selvstændig Radio- og TV virksomhed, fik han sit første job i DR som anlægstekniker i 1971.

I over 40 år har han arbejdet 15 år som mellemleder og 27 år som chef i Danmarks Radio, og han har prøvet det hele – både op og nedture.

Igennem hele sit arbejdsliv i DR har Per været en markant, forandringsparat og passioneret leder og chef, hvis karriere har taget en række kvantespring; fra menig tekniker i starten af sin karriere, til en lang række vidt forskellige chef jobs. Alle i et DR under voldsom forandring, hvor behovet for målrettet og værdibaseret ledelse blev mere og mere påtrængende.

Karrieren tager fart

Den første af flere store ledelsesudfordringer kom med jobbet som chef for TV Sporten i 1992, under den mest alvorlige krise DR nogensinde havde stået i. TV2 havde så godt og grundigt brudt monopolet, og konkurrencen var hård.

Det blev til 4 år i orkanens øje, og ikke uden kampe og sværdslag, for at forny TV Sporten og skabe nogle resultater, der kunne bringe afdelingen i stand til igen at markere sig som den bedste sportsudbyder på TV markedet.

I branchen blev Per´s resultater fulgt nøje, så da der kom et tilbud om nye spænende udfordringer udenfor DR – som direktør for betalingskanalen FilmNet, senere Canal+ i Danmark, hvor en ny Skandinavisk sportskanal, Supersport, var i støbeskeen – måtte det prøves af. 

I mellemtiden var DR endelig gået i gang med de nødvendige forandringer i kampen om at vinde seerne tilbage fra TV2. Og endnu en gang tog Per et kæmpe karrierespring, og vendte tilbage til Århus, nu som Programchef for TV Provinsafdelingen.

Altid I Centrum Af Forandringerne

De følgende år skete der mange strukturændringer i DR, og Per tog aktivt del i alt det nye. Først som chef for en ny DR Fakta afdeling i Århus, senere som Divisionschef i den spritnye DR By, for endelig at vende tilbage til Århus i 2007, hvor en ny struktur atter havde set dagens lys.

Her har han siden skrevet DR historie, ved at gennemføre ”flytningen” af den gamle hæderkronede B&U afdeling fra DR Byen til Århus, og ved gennem de sidste 8 år, at arbejde målrettet sammen med sit unge talentfulde team, for at opbygge og cementere en helt ny succesfuld afdeling, der udvikler og leverer unikt egenproduceret børneindhold til alle platforme, herunder Ramasjang og Ultra kanalerne, app´s og sociale medier.

Stærke Værdier

Per er en stærkt værdibåret, modig og målrettet leder, som trives bedst med store og svære udfordringer. Han har altid været en mønsterbryder og problemknuser, og han har gjort det umulige muligt i sit arbejdsliv i DR. For ham handler det ikke om den magt, prestige, og opmærksomhed der følger med den slags chefjobs. Det handler om at skabe resultater, om at se mennesker, muligheder, potentialer, sætte ambitiøse mål, definere klare rammer, og skabe den mest optimale situation for sit team.

Risikovillighed, fantasi, udholdenhed og rettidig omhu, har sammen med hans ”no bullshit” ledelsesfacon, smittende humør og enorme energi, været grundlaget for en lang og succesfuld ledelseskarriere i DR.

Fra Arbejdsdreng Til Ridder Af Dannebrog

Per kom fra det laveste hierarki, som tekniker der slæbte kabler rundt i de mørke kældre i både TV byen, Radiohuset, og TV huset i Århus. Fik stillinger som teknikchef i DR Århus, chef for TV Sporten i TV Byen, programchef for TV Provinsafdelingen i Århus, og senest redaktionschef for B&U i Århus – og endte også som Ridder af Dannebrog. En fornem anerkendelse af hans indsats som chef for den lange række af store markante afdelinger i DR.

Da kontrakten med DR ophørte den 1. juli 2015, satte Per sig, vanen tro, ikke med hænderne i skødet, men startede op som selvstændig ledelseskonsulent og foredragsholder, i et associeret samarbejde med konsulentfirmaet ”Insights Danmark”.

Per er familiemenneske, han er gift, har 4 børn og to børnebørn, og har i sin sparsomme fritid altid været passioneret sportsmand og dyrket både marathon, triatlon, sejlsport, dykning og mountain biking.